Regulativ (leveringsbetingelser)

Indeholder Jeres regulativ den nedenstående tekst - hvis ikke er det sørme tiden at få regulativet opdateret
 
 
 

6.3     Enhver forbruger må uden at have krav på erstatning tåle de ulemper, der måtte opstå ved svigtende levering som følge af mangler ved anlægget og disses afhjælpning, ved vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget, herunder ved ledningsbrud, strømsvigt og anden force majeure, eller ved ledningslukninger, reparationer og udskylning af ledninger m.v. 

          Ved afbrydelse eller genoptagelse af forsyningen og ved anden driftsforstyrrelse, herunder ændringer i tryk og kvalitet, er vandforsyningen, uanset om denne måtte have udvist uagtsomhed, uden ansvar for forbrugeres driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Denne bestemmelse gælder ikke, såfremt vandforsyningen har udvist forsæt eller grov uagtsomhed. Erhvervsdrivende opfordres derfor til at tegne en driftstabsforsikring.

 6.4        Vandforsyningen kan, uden at der kan gøres krav på erstatning herfor, træffe bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.

13.1   For alt leveret vand betales driftsbidrag. Der kan også opkræves betaling for vand til brandslukningsformål m.v., under indsats og afprøvninger af brandhaner.